Elvis lever!

By Steffen Jungersen, BT.dk, August 10, 2002

KONCERT: SKANDERBORG FESTIVAL: ELVIS COSTELLO, Bøgescenen.
Her styrtede man rundt som et hovedløst avisbud, der havde mistet sin adresseliste, for at finde en kalender.

Elvis Costellos band var middelmådigt, men koncerten levede i kraft af en sangskat af de absolut sjældne.

Foto: Bax Lindhardt

Da man så endelig fandt én, fandt man desværre også ud af, at man ikke lige pludselig havde fået 24 år foræret.

For der stod sgu 2002 og ikke 1978, som det trip i tidsmaskinen, Elvis Costello tog os med på hér på Danmarks Smukkeste, ellers i ganske overbevisende grad havde bildt os ind. Sådan blev man ret hurtigt igen mer’ end sytten år og lignede fremdeles én på 112, hvilket imidlertid ikke forhindrede mig i at te mig som en nyforelsket tosse, da Elvis Costello leverede fremragende sange som »Watching The Detectives«, »I Don’t Wanna Go To Chelsea« samt stjernesangen over dem alle, »Alison«, som alene – og det siger noget om kvaliteten – reddede den fjerde stjerne hjem i denne anmeldelse.

Hvor godt gået det er, og hvor høj en sangskrivermæssig kvalitet vi taler om hér, understreges yderligere af, at Costellos band faktisk var jævnt hen middelmådigt. Og i tilfældet trommeslageren værre end det.

Hvorfor han absolut ville være færdig med koncerten et kvarter før de andre, kommer til at stå som én af de store ubesvarede gåder på denne festival.

Men selv en trommeslager med et instinkt for begrebet »timing«, som ville være fundet for en usbekisk busterminal, kunne ikke slå skår i overbevisningen om, at Elvis lever.

Lever via en sangskat af de absolut sjældne. Dårlig trommeslager eller ej, så ved jeg jo, at man vil rende rundt og nynne »Alison: my aim is true« i flere uger efter denne oplevelse.